Fysisk fremmøde (In-person only)
Foundations I - Introduktion til Compassionate Systems Framework, København, Danmark, august 2025 (Fysisk fremmøde)
11.–13. august 2025
Kl. 9:00 – 17:00 (Dag 3 slutter kl. 13:00)
Sted: IDA Conference · Kalvebod Brygge 31-33 · 1780 København V, Lokale 102
Faciliteres af: Mette Boell og Gus Böll
* This workshop will be conducted exclusively in Danish. (Denne workshop vil udelukkende blive afholdt på dansk.)
En ”Hands-On” Introduktion Til “Compassionate Systems Change”
Compassionate Systems Framework består af læringsværktøjer, der gennem årtier er blevet udviklet på tværs af forskellige felter såsom systemisk forandring, organisatorisk læring neurovidenskab, evolutionsbiologi samt social og emotionel læring. Tilgangen anvendes i dag både til innovation i skoler, uddannelsessystemer verden over og i offentlige og private organisatoriske sammenhænge, hvor det understøtter kollektivt lederskab i skabelsen af en mere livgivende og berigende kultur.
Det overordnede mål for ”Foundations I - Introduction to Compassionate Systems Framework” er at udvikle ledere, der fremmer samarbejde om ”compassionate systems change” på tværs af organisatoriske og hierarkiske strukturer.
Denne form for lederskab er en afgørende faktor for de gennemgribende forandringer, der er nødvendige for, at skoler, uddannelsessystemer og andre offentlige strukturer kan blive relevante for nutidens børn og unge og for samfundet som helhed. Systemforandring handler i sidste ende om at transformere relationerne mellem de mennesker i de institutioner, der former systemernes funktion og vores liv på planeten jorden, som en del af den natur vi er rundet af.
”Compassion” er en grundlæggende systemisk egenskab hos mennesker: At øve og udvikle ”compassion” indebærer evnen til at forstå de systemiske kræfter, der påvirker menneskers handlinger. Det handler om at kunne rumme paradokser – at se og fornemme det større system med al dets indbyrdes afhængighed og kompleksitet samt de utilsigtede konsekvenser af menneskelig adfærd. Dette sker uden at dømme og med oprigtig omsorg for systemet og alle, der er en del af det, med en intention
Vi befinder os i en global polykrise, hvor etablerede alliancer og gamle verdensstrukturer er i opløsning, samtidig med at vi ser hidtil usete niveauer af depression, angst og psykisk mistrivsel blandt både børn og voksne. Hvis vi ønsker at forme en anden fremtid end den, vi aktuelt bevæger os imod, må vores fremtidige borgeres og medmenneskers trivsel være et centralt omdrejningspunkt i samfundet. De mange forandringsprojekter vi ser i Danmark med skovrejsning, at genskabe vilkår for liv i vores have og vandløb, at støtte en grøn omstilling, at være innovative og et foregangsland for verden, at styrke børns leg og trivsel, at bidrage konstruktivt og skarpt til den digitale udvikling og at være et relevant, borgernært demokrati, der kan sætte eksempel for resten af Europa er alle indbyrdes forbundne og kan kun mødes med systemforståelse, hvis vi vil skabe varige løsninger, der er et bæredygtigt fundament for fremtiden.
Trivselskommissionen peger i deres nyligt udkomne rapport på nødvendigheden af at lære børn og unge at skelne mellem psykiske lidelser og almindelig modgang i livet. Det samme gælder for forældre og for de fleste andre voksne i vores moderne samfund. Det tager vi fat om med denne tilgang, som integrerer konkrete strategier for øget resiliens, livsduelighed og dybere forståelse af eget følelses- og reaktionsmønster, samt et integreret fokus på mening i hverdagen.
Denne erkendelse var den oprindelige drivkraft bag vores investering i ”compassionate systems change” inden for uddannelse gennem det seneste årti – og det står nu klart, at et eksklusivt fokus på uddannelse ikke er nok. Samfund og lokalsamfund må stå sammen om at sætte børns sikkerhed og trivsel i centrum. Vi arbejder systemisk og ønsker, at det bredere samfund må være allierede med undervisere og hele uddannelsessystemet i forståelsen af, at vi uddanner mennesker til den fremtid, vi er i færd med at skabe og derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi arbejder for større geopolitisk stabilitet, drevet af menneskelig anstændighed, venlighed og en dyb forståelse af vores indbyrdes forbundethed som art på vores planet.
En essentiel fremtidig udfordring for både uddannelse, organisationer og samfundsborgere er, hvordan vi støtter hinanden i at reflektere over konsekvenserne af polykrisen – både lokalt og globalt – så vi lærer at forstå og reagere bevidst og med omsorg, frem for blot at blive overvældet af systemernes kompleksitet. Dette kan skabe et kognitivt og emotionelt fundament for globalt medborgerskab, der fungerer på tværs af alder, hierarkiske positioner, etnicitet og kultur.
